Enkelte sessioner

Har du behov for at bruge min hjælp, når det passer dig? Så kan enkelte terapeutiske sessioner være det, der dækker lige præcis dækker dit behov.
Samtalerne foregår ved mig eller over telefonen. Vi mødes eller taler sammen det antal gange du har brug for.
Én session (a 60 min) koster kr. 9oo

Spring ud i livet og lev det på DIN måde! Lær dig selv at kende, styrk dit mod og find ind til dig

Forløbet er til dig, der har en drøm som du ikke tør gå efter, eller som slet ikke ved hvad du kunne tænke dig af livet.
Til dig, der ønsker at styrke modet til at være dig selv, og til at springe ud i nye udfordringer. Dig som vil begynde at LEVE fremfor bare overleve.

Selvomsorg og selvkærlighed – bliv tryg ved og glad for dig selv, så livsglæden kan få lov at fylde dit liv​

Dette forløb er til dig, der konstant tvivler på dig selv og hvor følelsen af ikke at være god nok, styrer de fleste af dine beslutninger og dit liv. 
Hvor din drøm er, at slippe negative tanker og få et godt forhold til dig selv. Hvor du føler glæde over at være DIG og hvor triste tanker fylder mindre. Hvor livsglæden får lov at fylde og du bliver afslappet omkring dig selv.

Gode relationer

Dette forløb er til dig, som altid bekymrer sig om, hvad andre tænker om dig og føler dig akavet i sociale sammenhænge. Det er til dig, som føler at du skal være på en bestemt måde, for at andre kan lide dig eller vil være sammen med dig. Dig der er bange for at miste dine venner, din kæreste eller andre vigtige personer i dit liv, fordi du ikke føler dig klog, sjov, god, spændende nok. Dig som har svært ved at sætte grænser og kan finde på at tænke sådan:
-Jeg føler et kæmpe ansvar for, at der er god stemning i familien, til festen osv. Ellers har jeg sikkert ikke gjort det godt nok.
-Hvis jeg får ros, er det svært at tage den ind. Jeg giver den nogen gange tilbage, så den anden også får ros fra mig.
-Jeg tænker utrolig meget over, hvordan jeg selv har opført mig, f.eks. efter en fest eller sammenkomst, og synes ofte selv, at jeg ikke har været god nok, spændende nok, festlig nok osv. Så lægger jeg planer for, hvordan jeg skal være næste gang.
-Jeg ender ofte i forhold, hvor jeg ikke føler mig ligeværdig, men altid føler, at jeg skal gøre noget ekstra for at være god nok (ægtefælle, kæreste, ven).
-Jeg tør ikke sige min mening, af frygt for at lyde dum.
-Jeg lover ofte mere end jeg kan holde, fordi jeg gerne vil vise overfor andre at jeg er god nok, men kommer ofte til at skuffe dem, fordi jeg har sagt ja til for meget. Jeg er flov over at skuffe andre.
Jeg er meget usikker på om jeg præsterer godt nok, hvis jeg ikke får ros.
-Jeg har svært ved at sige nej til opgaver på mit arbejde og overfor venner/bekendte. Det betyder desværre at jeg kommer til at påtage mig for meget, hvilket stresser mig og øger min irritation på mig selv.
Uanset hvor meget jeg knokler, er det aldrig godt nok.
Kunne du tænke dig, at blive mere afslappet omkring dig selv i sociale sammenhænge og slippe for at bekymre dig om, hvad andre tænker om dig? Kunne du tænke dig, at dine relationer var ligeværdige og ligeså meget til for dig, som du er der for dem? Ville du ønske, at du kunne mærke dine grænser og sætte dem på en naturlig og ubesværet måde? Vil du bare gerne være dig selv, sammen med andre og samtidig føle dig OK?
Så kan forløbet Gode relationer, være din hjælp.
I forløbet arbejder vi sammen om:
At give dig en forståelse for, hvad dine tidligere relationer betyder for dine nuværende
-At blive klogere på hvordan du skaber relationer i dag
-At få indblik i, hvilke relationer der er gode for dig
-At få en forståelse for hvorfor nogle relationer nærer dårlige vaner og mønstre og hvorfor du (måske ikke) har brug for dem
-At blive bevidst om, hvordan du er i romantiske og vigtige relationer
-At blive bedre til at være den du ønsker at være i romantiske og vigtige relationer
-At lære dine grænser at kende og sætte dem på en naturlig måde
-At mærke din krop bedre og bruge den som en aktiv medspiller nu og fremover
Forløbet består af i alt 12 samtaler (á 60 min) og varer i 4-6 måneder, afhængig af hvor ofte vi har samtaler. Forløbene er en kombination af fysiske samtaler ved mig og telefonsamtaler.
Mellem de planlagte samtaler kan du fange mig på mail, hvis du har behov for ekstra hjælp eller støtte i en særlig svær situation.
Prisen for forløbet er kr. 9.000 (beløbet kan betales over 3 rater)

I forbindelse med et forløb gemmer jeg navn, mailadresse og telefonnummer på klienten. Undervejs i forløbet noterer jeg information om forløbet samt indgåede aftaler med klienten. Disse oplysninger bliver ikke videregivet til andre. Jeg er som terapeut underlagt tavshedspligt og alle oplysninger og samtaler behandles fortroligt.