fbpx

3 grunde til at et lavt selvværd spænder ben for det gode liv

-og hvad DU kan gøre!

Få din guide (gratis) til et stærkere selvværd 💚

Min egen fortælling om selvværd

Allerede som ung, hvor jeg skulle finde ud af hvad jeg ”skulle være” havde jeg store problemer med at mærke, hvad jeg egentlig havde lyst til.

Det som burde være nemt at finde frem til, kunne jeg ganske enkelt ikke. Så gennem det meste af mit liv har jeg søgt med lys og lygte efter min passion, mit formål med at være til. Og samtidig var jeg flov og skamfuld over, ikke at have mere styr på mig selv og mit liv. For det måtte da være den letteste opgave i verden, at kende sig selv, sine ønsker og længsler…..bare ikke for mig.
Derfor har jeg heller aldrig følt mig hjemme på de arbejdspladser, jeg har været på. Jeg har altid i tankerne, været på vej væk, på vej videre. Jeg var grøn af misundelse over dem, som lod til at have fundet deres ”rette hylde” og lignede deres kolleger – det var som om de var med i et rigtigt fællesskab, som jeg ikke rigtig kunne tage en ægte del i.
Jeg har aldrig lignet nogen og det har været et ret ensomt sted at være. Men jeg har været rigtig god til at tilpasse mig – både i skolen og de steder jeg har arbejdet. De fleste ville nok kalde mig en glad og energisk pige, som der ikke var meget bøvl med.

Og hvor har jeg været en pligtopfyldende og hårdt arbejdende medarbejder!

Der skulle ikke være en finger at sætte på mit arbejde – i mange år var jeg ligefrem stolt af at kalde mig selv perfektionistisk. Jeg kunne ikke tåle at blive konfronteret med at have lavet en fejl – det var simpelthen så angstfuld en tanke, at jeg hellere ville knokle ekstra hårdt og dobbelt så meget for at undgå at lave fejl.
Samtidig var det virkelig vigtigt for mig, at blive anerkendt for mine præstationer, ellers blev jeg straks i tvivl om mig selv, mine evner, min personlighed, min faglighed. Tankerne fik frit spil og kunne køre og køre rundt i hovedet, og gøre mig mere og mere i tvivl om mit eget værd. Jeg var drevet af at præstere, men blev ramt virkelig hårdt, hvis ikke jeg kunne høste nogen anerkendelse for min præstation. Jeg havde så meget brug for at nogen kunne sige til mig; DET var virkelig godt gået, Majken!
Selvom jeg også ER blevet anerkendt og rost igennem årene, så holdt det desværre ikke længe. Det var nok lidt som at tisse i bukserne, først varmer det dejligt, men bagefter bliver det så koldt, og jeg havde brug for at blive anerkendt konstant og jævnligt, ellers sneg tvivlen sig ind på mig og fik mig til at præstere endnu mere. En ond spiral….der til sidst endte med at jeg fik præstationsangst. Jeg fik simpelthen fysiske symptomer som rystelser i kroppen, koldsved og angst for at min præstation ikke var god nok – jeg holdt mig fra at tage ordet i større forsamlinger og kunne ikke drømme om at holde en tale – for tænk hvis jeg sagde noget forkert eller noget der fik folk til at tænke, at jeg var dum eller inkompetent.
Overfor venner var jeg meget nem at være sammen med, jeg krævede ikke meget af dem – til gengæld gav det mig en stor glæde, når jeg kunne hjælpe dem! Mine egne problemer var ikke store nok eller vigtige nok til, at andre skulle bebyrdes med dem.
Faktisk havde jeg enormt svært ved at tage imod hjælp, uden at føle, at jeg straks stod i gæld til andre. Og så ville jeg skynde mig at rette op på det, således der stod 1-1, eller endnu bedre, 2-1 til mig.
Når jeg tænker tilbage, så ser jeg mig selv som en pige, der styrtede rundt og forsøgte at gøre alle glade og tilfredse. Hvis de ikke var glade i mit selskab, så vendte jeg det mod mig selv. Så var det nok mig, der ikke var interessant nok, ikke glad nok, ikke festlig, klog, sød nok.

Jovist havde jeg da grænser….men de kunne meget vel rykke sig…

I det hele taget var mine grænser meget flydende og afstemt efter situationen og menneskene omkring mig. Jeg skulle nødig sige eller mene noget, der gav anledning til konflikt eller fik mine venner til at vælge mig fra.
Da jeg blev mor, gentog jeg mønsteret om og om igen, fordi det var så let for mig at falde ind i rollen som den altopofrende mor, der står til rådighed for sine børn 24/7, som sætter sine børns behov foran sine egne og til sidst glemmer sig selv fuldstændig.
Årene med små børn, føltes som en ulige kamp, hvor jeg konstant knoklede for at skabe den perfekte familie for mine børn og min mand. Og til sidst begyndte min krop at sige fra. Det var der jeg begyndte at sove dårligt, jeg fik tinnitus, hjertebanken og allergi, blev ofte syg (nogle gange månedligt) og var fuldstændig flad for energi. Jeg begyndte at få tanker om, at livet ikke var andet end ét langt slid gennem rengøring og indkøb og børnepasning, som ingen glæde gav mig. Jeg følte det som om jeg befandt mig på et åbent hav uden land i sigte, og bare trådte og trådte vande. Jeg havde mistet livsgnisten og mig selv totalt.
Men i det hele taget føltes det ikke som om jeg havde glemt mig selv, for jeg tror aldrig rigtig, at jeg havde fundet mig selv.
Jeg skulle blive 40 år, før jeg endelig begyndte på arbejdet med at finde mig selv, da jeg tog beslutningen om, at uddanne mig til psykoterapeut. Og det har været en hård og udfordrende proces, at skulle gøre op med indgroede vaner og mønstre. Det har været angstprovokerende at finde mine grænser og begynde at sætte dem. Et venskab er røget og jeg har også startet konflikter, som jeg ikke før havde turdet drømme om at være i. Alt sammen på rejsen til at blive et autentisk mig.

Men belønningen har været det hele værd; nu kan jeg mærke at der er liv, ressourcer og kræfter i mig.

Jeg sætter i dag stor pris på den jeg er og glæder mig dagligt over, at jeg gjorde arbejdet med at finde ind til den sande person, som bare ventede på at blive fundet. Jeg har ikke længere et stort behov for, at andre anerkender mig, fordi jeg anerkender mig selv nu. Jeg anerkender både de mørke og knap så flatterende sider, som alle de gode, sjove, skøre og fantastiske sider, som også er mig. De har alle en plads i mig og det er OK.
Mine børn har fået en mor, som naturligvis er til for dem, men som samtidig passer på og  husker sig selv. Det er til inspiration for dem nu og fremover. Som mor og ægtefælle er jeg blevet mere ligevægtig, balanceret og transparent. Det gør det betydeligt mere afslappende og let at være familie.   
Jeg har sluppet min perfektionisme, men ved at den altid vil være en del af mig – som en tro følgesvend. Nu kan jeg blot kigge på den med milde øjne og grine lidt af, at jeg nogle gange falder i fælden alligevel. Fordi jeg ved hvorfor den kommer og hvordan jeg slipper den igen.
Det er en gave at kunne sætte pris på at begå fejl, fordi det betyder at jeg lærer noget nyt. Og ikke mindst, at jeg ikke straks føler mig forkert, men i stedet glædes over, hvilken respekt jeg får fra andre, for at stå ved mine fejl, indrømme dem og lære af dem.
En stor taler bliver jeg aldrig, men nu nyder jeg at stille mig op, og tale i forsamlinger, fordi jeg har noget på hjerte. Og at have noget på hjerte, noget som er mit eget og vigtigt for mig, det kan aldrig være forkert eller kedeligt at tale om. 
Jeg er ikke længere bange for at skille mig ud og havde anderledes holdninger – i stedet sætter jeg pris på, at kunne være uenig med andre, fordi det giver ny forståelse og dybere indsigt. Og det er ikke angstprovokerende at have egne holdninger, nu ved jeg nemlig hvorfor jeg har dem – det er fordi at de er mine og de er OK – ligesom jeg selv er, helt OK.
De bedste hilsner
Majken

Hvis du selv kæmper med tvivl og usikkerhed på dig selv, så kender jeg det sted du står. Jeg ved hvordan du kan styrke dit selvværd, fordi jeg har selv gået vejen. Få min hjælp til at komme videre, hvis du føler at dit selvværd spænder ben for dig.

Mere om mig

Oprindelig blev jeg uddannet i banksektoren, hvor jeg rådgav private bankkunder om bank og bolig igennem 15 år.
Efterfølgende arbejdede jeg igennem 5 år som HR medarbejder, med opgaver indenfor arbejdsmiljø og trivsel.
Jeg er uddannet psykoterapeut fra Psykoterapeutisk Institut i Aarhus og er medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF).
Sideløbende har jeg arbejdet som frivillig rådgiver ved Landsforeningen mod Spiseforstyrrelse og Selvskade.
Og så har jeg et hav af egenterapi- samt supervisionstimer bag mig! 
Gennemførte kurser indenfor: Coaching, Spiseforstyrrelse og selvskade, Sygdom, Trivsel, Konflikthåndtering, Arbejdsmiljø
Jeg har desuden en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD) i Organisation og Ledelse ligesom jeg har varetaget forskellige bestyrelsesposter.