Har du udfordringer med at sige fra overfor andre og sætte grænser for dig selv?

Bliver du ofte i tvivl, og føler dig usikker og anderledes, når du er sammen med andre mennesker?

Og føles det som om du er låst fast i en rolle som én der er mindre værd?

Kunne du tænke dig at få konkrete værktøjer, du kan begynde at bruge med det samme, og som kan hjælpe dig til; at stå fast på det som er vigtigt for dig, at føle dig mere sikker som den du er, og styrke din tro på dig selv?

Så er denne guide for dig!

Som yngre var jeg selv lynhurtig til at afkode, hvad andre gerne ville have jeg skulle sige og mene, for at de ville kunne lide mig. Jeg ville bare gerne passe ind og leve et nemt liv….MEN alle mine anstrengelser holdt mig fast i- og fodrede mit lave selvværd.

Jeg troede ikke på min egen værdi og på, at jeg havde en berettigelse i ft. at have min egen mening og grænse. Og den indre konflikt bestod i, at jeg blev så vred på mig selv over, at jeg ikke kunne sige fra og stå fast.

Dette gjorde mig konstant tvivlende og usikker på mig selv.

Jeg skulle blive 40 år, før jeg begyndte min personlige rejse mod et autentisk selv og et stærkt selvværd. Og det har været sliddet, tårerne, ned- og opturene værd!

Det har givet mig et liv i balance, med overskud, glæde og taknemmelighed over det liv jeg lever i dag. Jeg ved at det kan lade sig gøre at komme derhen, hvor livet er godt og meget, meget nemmere!

Derfor har jeg dedikeret mit terapeutiske virke til: ”At hjælpe kvinder og mænd, der tvivler på sig selv og ikke føler sig gode nok, med at styrke deres selvværd og skabe det liv de drømmer om”.

I det følgende vil jeg præsentere dig for nogle af de fælder, som jeg ofte ser mennesker som kæmper med lavt selvværd falder i. Det er måder at være på, som forstærker deres følelse af at være mindre værd, og holder dem fast i den følelse. Men oftest sker det helt ubevidst og nærmest pr. automatik. Jeg vil inspirere dig til at få øje på, hvad du gør i hverdagen, som du ikke tænker over, og give dig værktøjer, der kan være med til at ændre dem, så de ikke længere bare sker pr. automatik.

God fornøjelse!

Hvordan du taler om dig selv – og til dig selv

Hvis du går rundt med en følelse af, at du ikke er god nok, at du hverken har evner eller talenter, ikke er interessant eller klog nok, så kan andre mennesker ofte mærke det.

Man kan sige, at det bliver en form for signal, som du ubevidst sender ud i verden og som andre opfanger ubevidst. Altså; den måde som du har det på indeni, skinner igennem i din udstråling og i den måde du behandler dig selv på. Det kan gøre, at du oplever, at du får den samme behandling af andre.

Dermed er en ond cirkel sat i gang; hvis du behandler dig selv dårligt, kan du opleve at andre vil gøre det samme og jo mindre får du af det, som du allerhelst vil have; respekt, anerkendelse, omsorg og kærlighed. Fordi du signalerer noget andet.

Det kan f.eks. se sådan her ud:

Du taler med en tynd forsvindende stemme og opgiver hurtigt, hvis andre taler hen over dig eller griner samtidig med, at du fortæller noget vigtigt (for dig) og signalerer til omverdenen: ”det er ubetydeligt, det han siger. Det er ikke vigtigt nok til, at vi skal tage det alvorligt”.

Eller

Du lader helt være med at sige noget i en samtale eller diskussion med andre, selvom du er uenig. Dermed sender du et signal om at: ”hun har ikke rigtig nogen mening om dette, hun ønsker ikke at blande sig i denne samtale, derfor spørger vi heller ikke om hendes mening”.

Eller

Hvis du får ros eller anerkendelse, gør du dig ikke-fortjent til den ved at sige:  ”nårh, det var da ingenting” eller ”jamen, du ser da pænere ud end mig” og fortæller dermed indirekte at: ”det VAR faktisk ikke noget særligt, det hun gjorde”
og ”lad være med at give hende komplimenter, de betyder alligevel ikke noget for hende”….

På den måde, kan du med dit sprog og dine handlinger, komme til at sende et helt andet signal til omverdenen, end det du i virkeligheden ønsker. Og derfor kan det føles dobbelt så hårdt at arbejde med dit selvværd og på at blive mere synlig for dig selv og andre.

Fordi du både kæmper med din egen, men også med andres opfattelse af dig, som vil blive ved med at være den samme, indtil DU begynder at ændre den!

Hvis du ønsker at ændre dine handlinger og ord, så du begynder at tage dig selv seriøst og bliver mere tydelig i dine meninger – så andre også kan mærke det – så får du her mine råd til, hvordan du kan komme i gang:

-Prøv at lægge mærke til, hvad for et signal andre sender til dig, når de snakker og gør noget sammen med dig. Hvad får det dig til at tænke om den anden? Hvordan får du lyst til at behandle den anden? Virker personen ægte og autentisk? Føler du dig tryg sammen med ham/hende? Prøv at være mere nysgerrig omkring, hvad han/hun mon mener eller ønsker at gøre og hvordan det så bliver sagt/gjort.

Hvis du er rigtig hardcore og er tryg ved personen, kan du spørge ind til, hvad personen mener og ønsker at signalere, og bliv inspireret til, hvordan du selv kan blive mere tydelig og autentisk.

-Brug tid på at: høre efter hvad du siger om dig selv, lægge mærke til hvad du gør ved dig selv, som er det modsatte af det du i virkeligheden ønsker. Når du lægger mærke til det, så prøv at mærke efter, hvordan det du siger eller gør, får dig til at have det.

Hvis du er rigtig hardcore, så øver du dig på at sige det højt, hvis du kommer til at gøre eller sige noget, der var imod din hensigt. Hvis jeg skulle omskrive eksemplerne ovenfor, kunne du eks. sige; ”Jeg kan høre, at min stemme bliver helt utydelig, så jeg skruer lige lidt op for lyden…?”

Eller

”Jeg ved ikke, hvorfor jeg griner, når jeg siger noget, der betyder meget for mig?”

Eller

”Jeg bliver usikker på at blande mig i diskussionen, fordi jeg er uenig og er nervøs for, hvordan du/I reagerer på det, men min holdning er….”

Eller

”Tak, det er jeg glad for, at du synes!”

Forsøg ikke at blive irriteret på dig selv over at ”nu skete det igen” eller ”nu gjorde jeg det igen”, når du falder tilbage i de gamle vaner, men se om du kan anerkende dig selv for, at du er på vej. Du er i gang med en undersøgelse omkring dig og dine mønstre. Lad nysgerrigheden sejre over udskæld!

Efterhånden som du bliver mere opmærksom på, hvad det gør ved dig, når der ikke er sammenhæng mellem det du gør og siger og det du mener, så er du allerede kommet langt, i forhold til at blive mere synlig og tydelig overfor dig selv. Og når der er større sammenhæng mellem det du ønsker og det du i virkeligheden gør, vil du opleve, at andre også ser dette og begynder at opføre sig overfor dig, som du ønsker det.

Vender du alt mod dig selv?

Kender du det, at du er tilbøjelig til at tage skylden for alt eller tage et alt for stort ansvar – også selvom du ikke behøver det? Altså tage skylden for noget der er sket, hvor du ikke rigtig er involveret men alligevel føler at du bør tage ansvaret på dig?

Det kunne f.eks. se sådan ud:

Du taler med en anden om noget, der gør den anden irriteret – og du tænker umiddelbart, at det er dig som har sagt noget forkert. Du føler dig helt forkert, men tør ikke at spørge videre ind til personen, af frygt for, at han/hun bliver vred. Det kunne også være en situation, hvor den anden bliver ked af det i stedet eller noget helt tredje. Uanset hvad, forlader du samtalen med en følelse af, at have gjort noget galt, at du ødelagde den gode stemning, at det er din skyld at den anden nu er irriteret, vred, ked af det.

Eller…

På dit arbejde er du med til at klare en opgave eller et projekt. Resultatet bliver ikke så godt som forventet og selvom det er en holdindsats, der har leveret resultatet, så tager du ansvaret på dig, du føler dig utilstrækkelig, uduelig, som en dårlig kollega. Du burde have gjort sådan eller sådan, du skulle have brugt mere tid på projektet/opgaven, du er bare ikke kompetent nok, måske er du i virkeligheden årsagen til, at projektet fejlede.

Eller…

Du fornemmer en dårlig stemning i hjemmet og du gør dit bedste for ikke at gøre den værre, eller for at løfte den, så du fjoller måske, forsøger at virke over-glad eller måske det modsatte; du sætter hårdt mod hårdt og giver frustrationerne frit lejde. Uanset hvad, så er det din opfattelse, at stemningen er dit ansvar og din skyld – både at den i første omgang var dårlig og derefter at den ikke blev bedre af dine anstrengelser.

Det som går igen i eksemplerne er, at du vender alting mod dig selv; du har ansvaret for at noget går galt, du har skylden hvis andre ikke ser ud til at have det godt i dit selskab.

Det er en hård og meget krævende opgave at være dig, fordi du bærer dette store ansvar alene på dine skuldre. Og det er samtidig et helt urimeligt pres, du lægger på dig selv, fordi du ikke skal tage ansvar for mere end der er rimeligt og hvad der reelt har med dig at gøre!

I ovenstående eksempler forsøger jeg at beskrive, hvordan du kan gå ind og ud af situationer – alle sammen forskellige men med samme konklusion; at du har gjort eller sagt noget forkert og dermed at du ender med at føle dig forkert.

Hvordan du så finder ud af, hvad der har noget med dig at gøre, er ved at spørge. Det er på én gang simpelt og alligevel så svært, at ikke særlig mange gør det. Det at spørge ind til, kan hjælpe dig til at blive mere klar over, hvornår du har og ikke har ansvar for stemningen, fejlen, humøret og kan se sådan her ud:

I samtalen, hvor den anden bliver irriteret (eller ked af det), kunne et spørgsmål være:

”Jeg fornemmer at du bliver irriteret, er det rigtigt?”

”Bliver du irriteret, eller tager jeg fejl?”

”Har jeg sagt noget, som gør dig irriteret?”

Ved at spørge ind, kunne du måske få følgende svar:

”Jeg bliver sur over alle de praktiske ting herhjemme, som jeg ikke kan overskue lige nu….”

“Du sagde noget, som mindede mig om noget, der skete forleden. Det har ikke noget med dig at gøre…..”

I situationen om arbejdsprojektet, kunne du ”spørge ind” på en måde, der stiller opfølgende spørgsmål til modtagerne af projektet og dine kollegaer:

”Jeg er nysgerrig, hvad er jeres/din opfattelse af projektet?”

”Hvad mener I/du, vi kunne have gjort bedre/anderledes?”

”Jeg er usikker på, hvordan jeg kunne have bidraget yderligere til, at projektet lykkedes?”

Så i stedet for, at du går videre med skylden og ansvaret, får du viklet dig fri af gruppen og kan se mere klart, hvad din egen del er. Måske har du gjort det du skulle og ansvaret faktisk ligger et helt andet sted eller måske kommer du frem til, at det er et delt ansvar med de øvrige kolleger og dermed lettere at bære. 

I situation omkring dårlig stemning i hjemmet, kunne du ”spørge ind” på følgende måde:

”Jeg bliver usikker på den stemning der er herhjemme, om den har noget med mig at gøre?”

”Der er en mærkelig stemning herhjemme, ved du hvad det handler om?”

”Jeg fornemmer en dårlig stemning herhjemme, er det bare mig eller gør du også det?”

Selvfølgelig vil du også havne i situationer og samtaler, hvor du har en andel og skal tage et ansvar, men ved at spørge ind til din egen rolle i sammenhængen, som du befinder dig i, får du viklet dig ud af det som kan være dine antagelser om dit eget ansvar/din skyld. Det bliver nemmere for dig at se, at disse i mange tilfælde er forkerte og kun er skadende for dit selvværd.

Antagelser og vurderinger er en naturlig del af at være et socialt væsen og er ikke forkerte. Det er en lynhurtig proces, der kan hjælpe os til at vurdere ven eller fjende og fare eller fred. Så det er en naturlig og vigtig evne at have som menneske. Men hvis du bruger den til kun at dømme dig selv ude, så kan du skade dig selv. Og ofte kan det være en gammel vane, som bare gentager sig automatisk, og bliver stærkere jo mere den bliver brugt. Derfor er det vigtigt, at du følger op med spørgsmål, så du får et klart billede af, om dine antagelse og vurderinger er rigtige eller ej.

Man kan sige, at du skal kende de ”mellemregninger” der er, så du ikke bare springer direkte fra A til C, og ender med at føle dig forkert, men husker at B er rigtig vigtig for at forstå sammenhængen.

Sætter du grænser for dig selv – og andre?

Det at sætte grænser er i grunden er et stort arbejde, fordi det kræver et godt kendskab til sig selv og en evne til at anerkende de følelser der opstår, når ens grænser bliver overtrådt – og herefter lære at handle på dem.

Ved du selv om dine grænser bliver overtrådt og hvordan det føles?

Lad mig med et par eksempler vise dig, hvordan det kan opleves:

I dit job har du utrolig travlt, men alligevel bliver dine kolleger ved med at komme til dig med opgaver, fordi du aldrig siger nej til at hjælpe dem. Du ser det som en god ting, at være en hjælpsom og god kollega, men indeni kan du mærke, at du er TRÆT og udkørt, fordi du aldrig kan nå at blive færdig. Du kan også mærke at du bliver frustreret og tit tænker, at dine kolleger burde have mere respekt for dig. Måske får din frustration i stedet lov til at komme ud derhjemme, hvor du skælder mere ud eller virker irriteret.

Eller….

Du siger nej til at være med til noget, som du ikke har lyst til, men bliver hånet eller latterliggjort for ”dit manglende mod”, ”din dovenskab” osv. og til sidst giver du efter og gør det alligevel modstræbende. Efterfølgende bliver du måske anerkendt for, at du alligevel gjorde det og du får en følelse af at øre til og være med. Men indeni er du ked af og irriteret over, at du ikke stod fast, og at de andre ikke kunne acceptere dit nej på en værdig måde. Følelsen af at være forkert fylder dig.

Eller

Du er blevet vred eller ked af det over noget, men får at vide at ”det er da ikke noget at hidse sig op over/blive ked af”. På den ene side bliver du forvirret, fordi de følelser du oplever åbenbart ikke er de rigtige i situationen? På den anden side føler du dig forkert, fordi du havde de følelser og også fordi du viste andre, at du havde dem. Du skammer dig og lover dig selv, at du fremover skal styre dig lidt og ikke blive grebet af de følelser, som du ikke tør stole på er rigtige.

Der kan altså være forskellige motiver til at lade andre overskride vores grænser og også selv overskride dem; at høre til, at blive anerkendt, ikke at være forkert. Vores motivation til at tilpasse os i samfundet og indordne os under regler og ”kulturer”, bunder ofte i at vi gerne vil høre til et sted og ikke stå alene. Og jo vigtigere venskabet, forholdet eller gruppen er for os, jo mere villig vil vi typisk være, til at ”give afkald” på os selv og tilpasse os, fremfor at blive alene og forladt.

Men jo mere du tilpasser dig, jo mere kan du også miste dig selv og vil til sidst have store problemer med at vide hvem du er, hvad du ønsker dig og hvad dine behov er. Og hvis du er vant til at tilpasse dig andre, bliver du samtidig meget afhængig af deres anerkendelse, for at vide om du nu er god nok. Så det at kende, anerkende og bruge dine grænser er samtidig at arbejde med dit selvværd.

Det er ikke fordi du aldrig skal overskride dine grænser, fordi det kan der også være en læring og selvudvikling i. Det bør bare ikke være ødelæggende for din integritet og dit selvværd. Og det vil ofte være langt nemmere at passe på dig selv, når du ved hvor din grænse går.

Hvordan kan du så, på egen hånd, begynde at sætte grænser for dig selv?

Værktøjerne her kan være med til at styrke din evne til at mærke og sætte dine grænser i højere grad. Men her kommer nogen flere:

Hvis du fremover mærker, at dine grænser bliver overtrådt, så bliv bedre til at anerkende at det skete. Som jeg skrev før, kan årsagerne til at du lod det ske, være mange og forskellige. Prøv at tænke over hvad dit motiv er, og se om du i første omgang kan slutte fred med det.

Og…

Anerkend dig selv for, at du indtil nu har forsøgt at passe på dig selv ved at tilpasse dig.

Og

Acceptér at du nu er et andet sted, har andre ressourcer, og faktisk er voksen nok til, at du kan begynde at passe på dig selv på en mere hensigtsmæssig måde. 

Og….

Spring ud idet! Prøv at stå fast og stå ved det, når du kan mærke at noget er vigtigt for dig. Du lærer kun at sætte grænser, når du øver dig og øver dig. HUSK – Tilgiv dig selv, at det ikke altid lykkes, men anerkend i stedet at du er i gang. Giv dig selv kredit for, at du overhovedet turde tage springet.

Og

Acceptér at nogle personer vil reagere på dig negativt, fordi de pludselig også skal til at omgås dig på en anden måde. HUSK dog osse at glæde dig over, at andre personer omkring dig vil begynde at behandle dig med mere respekt.

Hvis du er virkelig hardcore, så øv dig på at være åben og tydelig på en måde, der sætter en tydelig grænse for dig og samtidig viser at du tager ansvar for dig selv:

I eksemplet med arbejdssituationen, kunne du sige følgende:

”Jeg er rigtig glad for, at du har tillid til mig og gerne vil have min hjælp. Men for at passe på mig selv bliver jeg nødt til at sortere i de opgaver jeg får”.

”Jeg kan desværre ikke nå det, fordi jeg har andre vigtige opgaver. Jeg vil gerne hjælpe dig, når jeg igen har tid”.

”Jeg kan ikke nå det, fordi det er vigtigt for mig, at jeg ikke kommer til at påtage mig mere end jeg magter”.

I eksemplet med at give efter for gruppepres, kunne en åben og tydelig grænsesætning lyde sådan her:

”I må rigtig gerne synes, at det er noget jeg skal gøre, men det synes jeg ikke. Derfor vil jeg ikke være med”.

”Det er fint med mig, at vi ikke er enige om, hvad jeg skal være med til og hvad jeg ikke skal være med til. Men det er nu engang min egen beslutning ikke at være med”.

”Jeg vælger at lytte til, hvad jeg selv har lyst til, derfor vil jeg ikke være med”.

I eksemplet med ikke at blive genkendt i at være vred/ked af det, kunne tydelighed se sådan ud:

”Det er OK at du ikke mener, at jeg burde være vred/ked af det, men det er det jeg kan mærke, at jeg bliver. Vil du høre hvad der gjorde mig vred/ked af det?”

”Ja, jeg blev vred/ked af det. Vi er helt sikkert forskellige ift. hvad der gør os vrede/kede af det, men jeg er blevet det over dette”.

”Det er vigtigt for mig, at du ved, at dette gør mig vred/ked af det. Det er OK, at du ikke har det på samme måde, eller ikke forstår det. Men det ændrer ikke på, at jeg har det på den måde”.

Med disse værktøjer, håber jeg, at du er blevet inspireret til at tage de første skridt på vejen mod et stærkere selvværd. Husk på, at dette kun er en del af transformationen, og udelukkende skal inspirere dig og oplyse nogle af de ”mørke pletter”, som du ikke kendte til før.

Jeg håber du kommer rigtig godt i gang med at bruge den viden, som du nu har. God vind på vej mod et stærkere selvværd!

De bedste hilsner,

Majken