fbpx

Den sårede kriger


Om den sårede mand og "en forkert vrede"

Han sidder dér overfor mig og er skamfuld og ked af det. Han fortæller mig, at han elsker sin kone og han elsker sine børn – han er lykkelig for sin familie! Han synes de har det godt sammen og han kan ikke forstå hvorfor han ikke bare kan være glad for dét – hele tiden. Han kan ikke forstå, hvorfor han ikke kan styre sig og lade være med at blive så irriteret og gal på børnene…..Det er svært for ham at fortælle om, fordi han skammer sig over at være så ”forkert”.

Situationen er, at han selv synes at han hurtigt farer op overfor børnene – eksempelvis omkring aftensmaden – der kan det ofte gå galt. Børnenes larm stresser og overvælder ham så hurtigt. Han falder i gang på gang og begynder at rette på dem; fortæller dem hvordan man sidder ordentligt og spiser ved bordet, at man holder bordskik, at man ikke behøver at råbe, at man godt lige kan tørre op efter sig, hvis man spilder maden osv. Og så kommer konflikten mellem ham selv og hans kone……hun kan ikke forstå hans reaktion og synes han overreagerer.
Nogengange bliver det til, at han ”æder” det i sig og holder sin irritation inde i sig selv, men oftest sker der det, at hvad der startede med en sag mellem ham og børnene, bliver til en konflikt mellem ham og hans kone – kæmpe skænderier, der handler om at han skal styre sig og ikke blive irriteret over de mindste ting. I sin kones øjne, bøvler han med en forkert vrede.
Og han ved det godt, det er nogen gange de mindste ting, der kan irritere ham – kan det se ud til for andre – men indeni ham selv, der blæser en storm! Han føler sig som en vulkan der kan springe i luften, og han forstår der ikke, hvad er der galt med ham? Han kan også godt forstå, hvorfor hans kone reagerer som hun gør, fordi hun tager jo bare børnene i forsvar; de har jo ikke gjort det for at provokere ham og herregud, det var da ingenting…..
 

Hvorfor er jeg sådan, spørger han?

 
Mens han sidder og fortæller sin historie, kan jeg tydeligt se, at han selv er et såret barn. Han er ked af det og føler sig forkert – misforstået af alle omkring ham, selv de nærmeste. Men han har han aldrig fået lært, hvordan han kan tage sin plads i verden på en naturlig og mere hensigtsmæssig måde end at blive (uforholdsmæssigt) vred på andre.

Han deler skæbne med mange, hvis reaktion på at blive misforstået og ked af det, er at blive vred. Han kæmper for sin plads i verden med en vred energi, fordi der er utrolig stor styrke og gennemslagskraft i vreden. Men desværre er den ikke så hensigtsmæssig, fordi budskabet; det han egentlig gerne vil sige: ”jeg er overvældet, jeg er ked af det, der er ikke plads til mig, jeg føler mig ikke OK” fuldstændig bliver væk i vreden.

Andre, med lavt selvværd, ville måske trække sig, vende deres ked af-det-hed indad, vende det mod sig selv og overbevise sig om, at; ”det er mig der reagerer for kraftigt på situationen, jeg har misforstået det hele, jeg er ikke OK” og holde det indeni. Og det er ofte en langt mere accepteret måde at reagere på, fordi den ikke kommer til at gøre andre forkerte, som vreden kan. Men uanset reaktionen, så er budskabet det samme; jeg er ked af det, jeg føler mig ikke forstået, jeg føler ikke jeg må være her som mig.
Da vi, i terapien, taler om hvad hans egentlige budskab er bag ved hans vrede, bliver han meget berørt. Han mærker og bliver klar over hvad der egentlig er på spil; at hans følelse af at være frustreret og vred, også er en følelse af, at han ikke føler at han må være til, der er ikke plads til ham, på dén måde som han er på. At han føler, at han skal være på en bestemt måde, for at være OK.
Det er jo ikke fordi, at børnene gør noget forkert, det ved han godt. Det handler heller ikke om, at de gør noget for at provokere ham. Men det handler heller ikke om, at han bare skal slappe af, og ikke lade sig gå på at de ”ubetydelige” ting der sker omkring ham.
De ting som måske virker ubetydelige for andre, de er ikke ubetydelige for ham, og det er faktisk OK. Det må (heldigvis) godt være sådan, at det som én person går op i, det er ikke så vigtigt for den anden. Der må godt være forskel på hvad vi hver især lægger vægt på og går op i.
 

Så det handler i stedet om, at hans skal bruge sin vrede noget mere! Ja, selvom det måske lyder lidt mærkeligt, skal han bruge sin vrede mere aktivt, men på en anden måde end før. Han kan nemlig bruge den som et redskab, et kompas, der er med til at fortælle ham; nu er der noget der er vigtigt for mig, nu er der noget på spil.

 
Men måden han kommunikerer sin frustration ud på, kan gøres på en mere hensigtsmæssig måde. I stedet for at rette vreden mod andre (og måske komme til at gøre dem forkerte), kan han holde den på sin egen bane, eks. på denne måde:
”Jeg er altså sådan indrettet, at jeg synes det er vigtigt at der er ro ved bordet uden for meget larm, når vi spiser. Det er vigtigt for mig, fordi jeg hurtigt bliver stresset over larmen. Kan vi mon finde en måde at sidde sammen på, så I kan få lov at larme lidt men også være stille lidt?”
”Jeg tænker I synes, at jeg går op i nogen mærkelige ting. Det er sikkert rigtigt, at det virker underligt for jer, men det er vigtigt for mig. I behøver ikke være enige med mig, men bare respektere at det er sådan jeg har det…….”
”Der er ikke noget forkert i, at du/I gør………eller siger…….. Jeg er bare helt anderledes på det område, men dét skal der også være plads til”.
 
Min pointe er, at når vi tør bruge vreden som kompas, og sætte ord på hvad der er vigtigt for os – tør holde fast i det, med respekt for at andre kan have det på en anden måde, så kan der ske flere ting: vi kan indtage en plads i verden, der føles mere autentisk, vi kan lære at stole på, at det vi oplever indeni, det er virkeligt, det er vigtigt at tage sig af og det er OK at have det sådan. Og vi kan, som en sidegevinst, lære andre om hvem vi er, så de kan få et mere nuanceret billede af os – i stedet for de blot ser en vrede der overdøver alle de signaler, vi i virkeligheden forsøger at sende.
 
medmenneske.dk/v Majken Brinch Sørensen, psykoterapeut MPF