fbpx

Corona – hvad gør du ved mig??

Om Corona isolation og ensomhed

Forkerthedsfølelsen har gode vilkår i øjeblikket. Corona har gjort livet så meget anderledes for os alle – for nogle er det en tid med AHA-oplevelser og positive ændringer i deres hverdag……MEN for rigtig mange er denne tid forbundet med;

Isolation, du er afskåret fra at se andre mennesker, du er blevet frataget noget af det vigtigste for et menneske – nemlig andre mennesker. Vi næres ved andre, vi giver og tager energi fra hinanden, og det er voldsomt udfordrende for nervesystemet, ikke at blive stimuleret som før. Derfor bliver du træt og ugidelig.
Modløshed, med næsten endeløse forlængelser af restriktioner, hvornår stopper det her og bliver verden nogensinde normal igen?
Ensomhed, selv om andre skal leve under de samme vilkår som dig, så er isolationen med til at forstærke den ensomhed du måske følte i forvejen indeni.
Skam over din egen reaktion på den nye hverdag – måske troede du, at du kunne klare det eller ville reagere helt anderledes. Måske var du helt sikker på, at dette kunne du vende til en positiv ting for dig selv. Men du er blevet skuffet over din manglende kreativitet og din stigende tendens til nedslående og negative tanker – særligt når du hører om andre, der har fundet kreativiteten frem og fundet nye veje.
Skyld over at du ikke får det hele til at spille derhjemme, som er normalt for dig. Den struktur og orden som normalt giver ro indeni, den er sat ud af spil og du hader det kaos, som det skaber i og omkring dig.
Frygt for at parforholdet eller familien går i stykker, fordi I skændes mere eller måske slet ikke kan snakke ordentligt sammen. Det du før kunne få fred fra, ved at komme på arbejde, det er du nu fanget i – hele tiden. Og det slider på jer.
Tvivl på om du/I er de eneste der kæmper med forholdet, familien eller hverdagen – alle andre ser ud til at klare sig, så hvorfor kan du/I ikke? Hvorfor kan du ikke bare tage dig sammen?
Forvirring over, hvilken holdning og stilling til tingene, som du skal tage eller have. Hvad er OK? Er du et dårligt menneske, hvis du er uenig i eks. regeringens strategi og bryder restriktionerne? Eller bliver du tosset over det, hvis andre ikke følger reglerne? Er du så bange for konflikt, at du holder din mening for dig selv?
 
Lad mig slå fast med det samme; kan du genkende noget af det ovenstående, så er du ikke alene med det og du er ikke forkert, fordi du har de tanker og følelser – det er SÅ naturligt.
Når vi bliver pressede på vores vaner og strukturer, samtidig med, at omgivelserne bliver uforudsigelige, så tvinges vi ofte tilbage i vores oprindelige og (nogen gange) barnlige måde at overleve på. Jeg kommer f.eks. selv i kontakt med min helt tidlige angst for at blive forladt samt gamle følelser af kun at være god nok, hvis alt omkring mig er ryddeligt og sat i system, ligesom jeg forsøger at handle mig ud af mine bekymringer og angst – for bare at nævne nogle få stykker.
Man kan sige, at når vi bliver pressede, så bliver vores frygt, angst, vores skam eller vores indre svinehund aktiveret – og for at det ikke skal være løgn – så bliver det ofte forstørret, som hvis nogen sad med et forstørrelsesglas og fremhævede alt det vi gerne vil skjule.
Så denne særlige tid kan både kan være et helvede, og en udfordring for de fleste. Men den kan også være en gave i forklædning. Det afhænger alt sammen af, hvordan du vælger at bruge den.
 
Jeg vil fremhæve 2 helt essentielle greb, der kan være med til at vende din nuværende situation til indsigt og styrke:
 
Tale med en ven, din partner eller andre, om din frygt for, hvad der mon vil ske med; din familie, dit job, din økonomi osv. – det er ofte sådan med sorg, frygt og angst; det er lettere at bære, når man deler den med nogen. Samtidig giver du også plads til, at din frygt må have en plads i dit liv – fordi jo mere den kan få plads og blive talt om, des mere vil den efterhånden ophæve sig selv og blive ubetydelig for dig.   
 
Accept af, at du reagerer på denne nye virkelighed, som du nu engang gør. Accepter det naturlige i netop din reaktion – vid at den kommer et sted fra, hvor den engang gjorde nytte – selvom den måske virker malplaceret nu. Accepten af en side ved dig selv, fungerer på samme måde som at tale med andre – jo større accept, jo mindre vil problemet efterhånden synes for dig – og til sidst måske få en form, hvor du kan begynde at ændre ved den.
medmenneske v/psykoterapeut MPF, Majken Brinch Sørensen